Montaione og dens historie

Montaione er en by med rødder tilbage i antikken, i hvis område eksistensen af talrige etruskisk-romerske kolonier bekræftes gennem arkæologiske opdagelser af nekropoler og teglovne nær Poggio all'Aglione, Bellafonte Iano e Castelfalfi.

Efter barbarernes invasioner opstod nye bosættelser omkring de gamle ruiner især på de steder, der ydede størst sikkerhed, som Paterno, Marrante, Sala og efterhånden Castello di Montaione, der var befæstet med talrige tårn og omgivet af solide mure.

Området kom under longobarden "Allone" af Luccas jurisdiktion, efter hvem borgen sikkert tog navn, idet den på et gammelt kort kaldes "Mons Allonis", hvad der senere ændredes til "Montacone", som det fremgår af et dokument fra 998.

I 1118 blev sognekirken San Regolo bygget, et vigtigt eksempel på romansk arkitektur. Efter at Montaione var blevet en selvstændig kommune i 1257, blev den inddraget i krigene mellem San Gimignano, Volterra og San Miniato, og blev draget ind i Firenzes interessesfære.
Montaione underkastede sig Firenze i 1369 og delte derefter dens skæbn.